Reersø Museum
Skansevej 4
Reersø
4281 Gørlev
Nyheder
Levendegørelse i efterårsferien
I efterårsferien vil der igen komme røg op af skorstenen på museet. De frivillige i museet er klar til at trække i de historiske dragter, for at levendegøre huset og give alle en god og spændende oplevelse.
Søndag den 16/10 og lørdag den 22/10 mellem kl. 12:00 og 15:00 vil der være mulighed for at, komme og smage ristet sild, som bliver lavet i det åbne ildsted og der vil blive serveret fedtbrød til.
Ristet sild har altid været en vigtig del af kosten på Reersø, i Thorkild Gravlunds bog Øen fra 1903 skriver han: ” Da Poul havde fået morgensøvn og davre: En salt ristet sild fra sidste bælteår, gik han.”
Men nu skal det hele gå op i fisk, for hvad sker der i huset lige inden sengetid?
Onsdag den 19/10 fra kl. 17:30 - 19:00 kan man komme og opleve skumringstiden lige inden sengetid.
Hvad sker der i stuen når solen går ned og mørket begynder, hvad sker der i køkkenet, er der mon et lille stykke kage man kan smage, der er kun en måde at få svaret på, kik inden for.
Åbningstider for Reersø Museum
Museet har åbent fra midt juni til midt august, onsdag, lørdag og søndag fra kl. 14.30 - 16.30
Følg os her: