Reersø Museum
Skansevej 4
Reersø
4281 Gørlev
Reersø Museum
”Vi fattige fiskebønder” sådan har man altid sagt på Reersø, en lille landsby hvor huse og gårde stadig ligger side om side, et sted hvor man hjalp hinanden på godt og ondt, for at kunne bevare det gamle landsbysamfund og fællesskab.
Hvis man vil opleve hvordan den fattig landalmue levede i starten af 1800-tallet, skal man ligge vejen forbi Reersø Museum.
Med stald, lade og lo i den ene ende af huset og køkken med åbent ildsted og stue i den anden ende, får man en fantastisk oplevelse af hvordan det engang var. Skæve vægge, ler gulv og lavt til loftet, sådan boede en fattig familie.
Levendegørelse
Ved specielle lejligheder vil man kunne se folk gå rundt i gamle dragter, der vil komme røg op af skorstenen, der vil være mulighed for at se, føle, dufte og smage på det som bliver lavet over det åbne ildsted i køkkenet og går man ind i stuen vil man kunne mærke varmen fra bilæggerovnen. På den måde er man pludselig selv en del af historien og får en hel ny oplevelse af hvordan det var engang.
Følg os her: