Reersø Museum
Skansevej 4
Reersø
4281 Gørlev
Nyheder
Nød lære nøgen kvinde at spinde
Talemåde, som henviser til at hvis man ønsker at løse et bestemt problem, skal man nok finde en måde at gøre det på.
Men hvordan virker en spinderok?
Det vil Reersø Museum gerne være med til at vise.
Lørdag den 12. og søndag den 13. august fra kl. 14:30- 16:30 vil nogle ildsjæle fra Sjællands spinderne lægge vejen forbi og vise hvordan en spinderok virker.
I 1800-tallet var det helt almindeligt at holde får på landet, netop fordi man gerne ville have uld til at spinde med. Det var et stort arbejde, først skulle fårene vaskes, så skulle de gå et tørt sted til de blev tørre og så skulle de klippes. Under klipningen blev ulden sorteret efter kvalitet, alle hjalp til med arbejdet, ung som gammel. Dengang havde de fleste kvinder en spinderok og de kunne bruge den.
Spinderokken kædes oftest sammen med landalmuen, hvor man mødes til kartegilder. Her sad de unge piger og kartede uld, mens de ældre koner sad ved rokken og spandt ulden.
Mændene sad gerne ved langbordet og fortalte historie, mens børnene hørte på.
Senere gik mange af de gamle rokke i arv og kom til at stå som pyntegenstande rundt omkring i børn eller børnebørns hjem, ofte i en sådan stand at de ikke kan bruges i dag.
Man har altid kunne få mange forskellige modeller af spinderokken og det var ofte egnsbestemt hvordan den så ud, hvilken model der er bedst, er der sikkert lige så mange meninger om som der er spinderokke, men der var engang hvor rokken var en fast del at stuen.
Vi glæder os til at i kikker forbi.
Åbningstider for Reersø Museum
Museet har åbent fra midt juni til midt august, onsdag, lørdag og søndag fra kl. 14.30 - 16.30
Følg os her: